W/podcast 2 – (Da) – Investorer er klar til gode nyheder

De, i øjeblikket, vigtige elementer i finansmarkederne er næppe overraskende, men det væsentlige er, hvad der allerede er indregnet i kurserne.

At der er en recessionslignende udvikling på vej i Europa og USA, argumenterer jeg, at aktiemarkederne har reageret negativt på ad flere omgange. Jeg ser det sågar, som en mulighed, at USA undgår det værste, hvilket burde have en positiv effekt på Wall Street.

Specielt i USA vil nedgangen i væksten delvist blive gennemtvunget af centralbankens, Fed, renteforhøjelser. Det næste spring i renten på 0,75 procentpoint bliver ikke nogen overraskelse for nogen overhovedet, og yderligere en rentestigning af samme størrelse er også i kortene.

I Europa, hos ECB, står den ligeledes på renteforhøjelser, men her er det ikke den økonomiske vækst der skal bremses, dog skal renten op på et minimalt niveau. Det tyske obligationsmarked indregnede for nogle få uger siden en ECB rente på 3 pct., og jeg forventer ikke, at den kommer højere i denne runde. Også her burde investorerne være forberedt så langt.

Rimeligvis er den fortsat høje inflation en joker i forudsigelserne for finansmarkedernes retning. For inflationen er stadig uventet høj, hvor risikoen for nye prisforhøjelser i alle led er en voksende risiko, og dette understøtter de negative forventninger blandt investorerne. Én løsning er at reducere det offentlige forbrug, hvilket vil dæmpe bnp-væksten, hvilket obligationsmarkederne formentlig vil reagere positivt på.

At Kina og hele Asien bevæger sig hastigt frem i 2023, mod ganske gode vækstrater er slet ikke indregnet i aktiekurserne. I min optik overser investorerne, at Asien nu udgør 40 pct. af den globale økonomi.

Det bidrager ganske givet til de sure politiske miner i Vesten, men problemerne i USA og Europa er nu selvforskyldte. Midtvejsvalget i USA den 8. november løser ikke noget i amerikansk politik, tværtimod, men omvendt overrasker udviklingen ikke.

I Europa er situationen så bedrøvelig, at det er én af flere grunde til at undervægte allokeringen til denne region. Den tyske regering er så splittet internt om alle spørgsmål, at den er dysfunktionel og i Frankrig er Præsident Macron blevet til en slags ”lame duck”, Italien ved ingen hvor er på vej hen.

I Storbritannien står det ikke bedre til. Efter den britiske regerings sidste kaos omkring mini-finansbudgettet, så håber jeg, at alle politiske dårligdomme er medtaget i investorernes forventninger.

Særdeles interessant bliver de børsnoterede virksomheder selv. Det vil næppe overraske, at der kommer en indtjeningsnedgang i en periode blandt en række selskaber – igen, jeg tenderer til at hævde at, disse dårlige nyheder er markedet forberedt på.

Men specielt de globale virksomheder vil fortsat vokse og blive endnu mere dominante, måske endda særligt, hvis der ikke er noget politisk modspil. Dominansen forestiller jeg mig også, at forbrugerne kommer til at mærke i stigende grad idet virksomhederne sætter prisen på produkterne, bestemmer kvaliteten og kundernes adgang til service. Denne situation forventer jeg er godt for indtjeningen og endnu et eksempel på elementer der kan opfattes positivt, men som ikke er indregnet i de øjeblikkelige kurser.